Karen Blixen

Startside Louisiana Louisiana/Gyldendal

Karen Blixen

Fra Lp'ens bagsidenoter:

Karen Blixen fortæller to Historier. Den ene kalder hun "De blaa Øjne", den anden "Kong Herodes's Vin". Begge Historierne er kendte fra Karen Blixens Forfatterskab. "De blaa Øjne" finder man i Samlingen "Vintereventyr" i Novellen "Peter og Rosa", og "Kong Herodes's Vin" staar at læse i "Syv fantastiske Fortællinger", hvor den indgaar i Fortællingsrækken "Syndfloden over Norderney".

I Forfatterskabet møder Læserne Historierne iklædt den skriftlige Form. Her er Formen en anden. Karen Blixen fortæller. Eventyrfortællersken selv meddeler sine mundtlige, og man kunde sige originale Beretninger.

I "De blaa Øjne" er Historiens Emne Forholdet mellem Ægtemand og Hustru. Stærke og mystiske Magter har fastlagt de Love, der gælder for dette forhold. En Mand er bundet til sin Hustru, men han er ogsaa bundet til sit Arbejde. Den Hustru, der ikke respekterer dette, men er jaloux paa Mandens anden Kærlighed, bringer Død over ham og Ulykke over sig selv. Og Straffen for Overtrædelse af Loven er uafvendelig. - Det er Historiens Handlingsforløb, der klart siger dette. Og dette Handlingsforløb er iklædt Skildringer, hvis Form og Linier fæstner sig i Tilhørerens Erindring.

Den anden Historie hedder "Kong Herodes's Vin". Her røber Handlingen knapt saa tydeligt Historiens Hensigt. Og dog aner man et Motiv, som Karen Blixen meget ofte er vendt tilbage til. I "Syndfloden over Norderney" hedder det om denne historie: "Jeg fortæller den for at vise, at der er det i Verden, der er værre end Død og Nederlag..."

Det er Barrabas - kendt fra Passionshistorien - der kommer ud for det, "der er værre end Død og Nederlag". Han maa opleve, at Livet bliver aldeles værdiløst for ham. Han ved ikke, hvad i Alverden han skal gøre. Ingen Vin kan mere gøre hans Hjerte glad - og ej heller kan nogen Kvinde gøre det. Tomhed omgiver ham.

Denne frygtelige Tilstand har haft sit Tag i Barrabas siden Fredag Eftermiddag, da Nazaræreren blev korsfæstet paa Golgata. Valget havde forinden staaet mellem Barrabas og ham. En af dem maatte dø, og det blev Nazaræeren. Han døde i Barrabas's Sted. Men dermed er Barrabas kommet i en aldeles uudholdelig Situation: en anden er død for ham. Det stedfortrædende Offer kan et Menneske ikke modtage. Det er en Tanke, Karen Blixen ofte understreger.

I Novellen "Heloïse" afviser et lille Rejseselskab, at den skønne og stolte "Heloïse" ofres i dets Sted. Det hedder: "Ja, tro mig, det havde været bedre for dem selv, om de var blevet skudt, end om de skulde have haft det paaderes Samvittighed hele deres Liv." De vilde, med andre Ord, værre kommet ud for det, der er "værre end Død og Nederlag" - det, Barrabas nu maa opleve.

Ogsaa Barrabas's Ven Røveren har lidt og er død, om ikke i hans Sted, saa dog for hans Skyld. Han vilde glæde Barrabas med den sjældne Vin; men det blev hans Død. Barrabas kunde nu hævne sin Ven, og det havde vel givet ham Oprejsning; men ogsaa denne Mulighed er kommet i et ejendommeligt Lys siden Fredag Eftermiddag; thi hans Ven er kommet i Paradis. Barrabas søger Hjælp hos Apostlen Peder, og Apostlen raader ham til at "tage sit Kors op". Men den stolte og ensomme Barrabas regner ikke de Ofre, der her kan blive Tale om at yde. I Samtalens Løb afviser han klart Tanken om, at Nazaræeren skulde ofre sig for ham. "Og kunde nu ikke andre komme til dig og sige, at det er ham, der har tiltaget sig mit Kors?" - Barrabas vil ikke acceptere Situationen; men han lider ikke desto mindre under den. I denne Historie tager Karen Blixen atter en Gang Afstand fra Forsoningslærens Tanke om det stedfortrædende Offer.

Johs. Rosendahl.

1. Udgave LRLP 3002